Louise er MEGET mere end smykkekunstner, hun har et særligt blik. Hun finder og arbejder med naturens og universets mest underfundige effekter på en herligt nørdet og original måde. Hun tilegner sig viden på alle tænkelige måder, og er en værktøjsnørd. Hvis man tror at guldsmedearbejde er sådan noget hyggenyggenoget med en lille tang, så kan man tro om. Der kan både være gasflasker, smedehandsker og kædetræk involveret, og arbejdende insekter i humant fangeskab er intet særsyn.
Jeg mødte Louise via Ingrid, og faldt for farven på Louises guldsmykker og for Louises udstråling og stil. Jeg *følte* at hendes guld skulle forædle min kirkekunst, og da jeg indså at hun udover meget smukke guldsmykker også selv skriver ikoner, som det hedder, fordampede enhver rest af tvivl. Jeg vidste jeg havde set rigtigt, og spottet guldet på flere planer. At hun er med på den er fantastisk brændstof for mig.
Og Louise er en fantastisk og aktiv samarbejds- og sparringspartner.
Vi er startet med sølv allerede i 2023 og vi eksperimenterer (måske lidt mindre opmuntrede) med glas. I 2024 kom sølvdråberne til og vi perfektionerer dem stadig. Den synlige frugt af vores samarbejde kan opleves på udstillingen BED 2025.
Jeg har vist på andet år lånt en lille skattekiste af sølvskulpturer af Louise. Koraller i forskellige forme og en mandel. De pryder Marias klæder på størstedelen af figurerne, og de pryder Nåden er. nr. 8 og 9. Jeg har brugt dem diskret i flere relieffer også. Jeg ‘stempler’ ellers kun sjældent, men disse er helt særlige og jeg føler mig beæret når jeg bruger dem.
Louise var med i farveprocessen til Maria-blå.
Bad hende også om hjælp til mit Anna Selvtredje relief nr. 2, hvor glasurens løb havde gjort skulpturen skæv. Hun fandt på at jeg kunne lave en slange under Marias fod, hvilket jeg straks gjorde. Hun havde endda fundet en slange frem som hendes barnebarn har lavet, og min blev meget lig den, omend i beton.
