TERRACOTTA
En særlig skrøbelighed og patinering over tid

Ord af Ingrid Mejer Jensen, 2022 ggg

Berit Grafisk Design

Ord af Ingrid Mejer Jensen, 2022

Min længsels frø,

lys i al tids mørke

så kort

at dele krop og liv

– den samme varme.

 

Erindring er vi nu

i kærlighedens evighed,

du var et frø, et lys,

nu er du håb

i mine åbne arme.

Grafisk arbejde af Berit Stubkjær 2022

Ord af Ingrid Mejer Jensen, 2022

Christo Terracotta 2022

Christo er lavet af Nanna Thorhauge, JegLer, i samspil med
Anette Kortegaard, Sogne- og Hospitalspræst i Silkeborg

Ord af Ingrid Mejer Jensen
Design og broderi af Berit Stubkjær
Terracotta-parret er skabt til Fødestue 12 på Fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, i samspil med Hospitalspræst Majbritt Grund Kristensen
Maj-juni-juli 2022

Broderi på bomuldsposens overskuelige format

Enkelt håndarbejds-tilbud til ritualskabet. Broderi af Berit Stubkjær, juni 2022

Venus-photo-Petr Novák, Wikipedia
Petr Novák, Wikipedia. Link til wiki om Venus of Dolní Věstonice

Bagt jord fra tidernes morgen

Terracotta betyder bagt eller tilberedt jord (fra Latin terra cocta) og er rødt lertøj der er brændt til en porøs tilstand. Alverdens urfolk lavede ler-potter længe før der fandtes skrift. Det er blandt de ældste håndværk der findes.

Af hvilket materiale skabte Gud Adam?
Venus-skulpturen på billedet er keramik fra 29.000 år før vor tidsregning. Vildt!

10.000 år før vor tidsregning var kineserne i gang med at udvinde ler fra jorden, og 3.000 år senere var grækerne også med. De slæbte vand, måske i skind, mavesække eller andet, hvorved der er opstået aflejringer fra ler i vandet, når skindene tørrede i solen.

Udforskning - udfordring

Terracotta er særligt kendt fra Mesopotamien og i egyptisk kunst, og fra den første europæiske civilisation, Cucuteni, som jeg selv er inspireret af.

Stentøj blev først opdaget i 1300-tallet, i Tyskland.

Terracotta er færdigt ved en lavere temperatur end stentøj. Det er ikke ligeså holdbart, det er lettere biologisk nedbrydeligt og så gør den porøse overflade, at det påvirkes af sine omgivelser og brug. Leret opsuger væske, det opnår patina. Det er ikke ‘ufærdigt’, det har bare sine egne kvaliteter… Og er som det skal være.

 

Skrøbelig terracotta - maj-juni-juli 2022

De fleste kender de røde lertøjs-urtepotter, som kaldes terracotta. Vi ved hvordan de over tid påvirkes af det der er i og omkring dem. Står de ude kan mos og lav gro på dem, indsmøring af kærnemælk kan fremme væksten. Spirer kan ligefrem gennembryde leret, hvis der er indre ujævnheder eller luftbobler, eller hvis bare spirerne vil det nok.

Frost kan få terracotta-potter til at revne, men man kan tage nogle forholdsregler hvis man ikke kan lide revner.

I vindueskarme aftegner kalk fra vanding sig, ligesom andre brugsspor og afslag. Leret kan også tale, når man hælder vand på. Og de kan give lyd også længe efter. Man kan smøre leret.

Jeg bruger mindre end halvt så meget strøm til terracotta-fremstilling, som til stentøj. Glasur-forbruget begrænser sig pt. til råglasering og er holdt på et absolut minimum. Sammenlignet med stentøj er det miljørigtigt både hvad angår energi og materialer. Rødler findes bl.a. i den jyske muld, dette er dog luksusler fra Sverige via Sorring.

Jeg synes at terracotta er ret sanselig, i sin porøse forgængelighed. Det inviterer til berøring og til interessant patinering. Jeg har indlejret tynde streger af hvidt ler, som måske spiller sammen med kalk-aflejringer en dag.

Vej til Fødestue 12 - Aalborg 2022

2021-22

Silkeborgs hospitalspræst Anette Kortegaard tog Nanna Thorhauge, JegLer, og vores Christo-figur med til regionsmøde i Midtjylland i efteråret 2021 -> Ruth Østergaard tog Christo med til Aalborg -> Majbritt Grund Kristensen bestilte til præsterne på Aalborg Universitetshospital.

Fødestue 12 til Fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital blev indviet 30/6-2022 og har via Majbritt fået dette nye Terracotta-par, med livsynsåbne Ord af Ingrid Mejer Jensen og Design og broderi af Berit Stubkjær.

 

Tak