Guldreparation

Der er kun nogle få VIPs der kan få mig til at udføre min nordiske kintsugi på andres ting. Til min store kunstneriske og menneskelige fryd er jeg selv (altså JegLer-genstande) blevet limet af VIPs! Min metode er ret tidskrævende… først limning, slibning, beton, 24 timers tørretid, fixering af beton, 24 timers tørretid, guldgrund med 3 timers tørretid, guld, shellac, tørretid. At genstanden får nyt og ærværdigt liv er dog svært tilfredsstillende. I denne fine skåls tilfælde har opmærksomheden toppet, da den er at se på forsiden af Birgit Bang Mogensens nye bog: “Jamen han holdt jo så meget af dig”. Birgit var den allerførste hospitalsklovn i Danmark og altså en pioner, og nu er hun forfatter.

Ingrid har anmeldt bogen på sin hjemmeside Huskatdanse.dk (min intro til Ingrid her på siden) og skålen er her. Fotograferet af Tina Sørensen ts-art der også har lavet forsiden sammen med forfatteren.

Desværre kan vi ikke afkode skålens skaber, den har et meget smukt landskab. Inger Margrethe Bonnevie købte den lokalt for mange år siden. Den var tiltænkt som gave men af uransagelige veje kom den med på Europatur inden den fik hjem hos køberne selv i Sejs-Svejbæk. Det er Thomas Bonnevie der har limet, jeg har efter-limet! Birgit besøgte flere nordisk kintsugi-kreationer hos VIPs inden hun besluttede sig. Hun fik idéen af Anette Kortegaard der havde medbragt sin egen guldreparerede flødekande til en højmesse og også skrevet om den til Silkeborgs lokalavis (jeg føler mig værdsat! Tak!).

Da jeg arbejdede med skålen for to år siden, juni 2020, fik jeg besøg af en natsværmer eller møl.

Vi er glade for at lægge guldrepareret skål til Birgits personlige beretning.